Mit vindue

Hvornår var det at vi blev voksne? Hvornår var det at vi skulle til at tænke på vores fremtid, ikke om nogle år og ikke om nogle dage, men hver dag og hele tiden. Jeg kan ikke huske hvornår det ændrede sig fra at være hverdags leg og lange nætter, til seriøse møder og masser af arbejde. Dengang havde vi penge, dengang var der ingen bekymringer. Ingen der kærestesorger, ingen penge problemer, ingen identitets kriser, ingen opgave afleveringer, ingen længervarige skænderier og slet ingen bekymringer. Miljø, penge, kærlighed, uddannelse, arbejde, selvværd. Alt dette skal vi have succes i. Og det undres hvorfor ungdommen er helt slidt ned?

Jeg drømmer nogen gange at jeg bare kan sidde og kigge op imod solen, uden at tænke på de tusind ting jeg burde læse, ting jeg burde gøre, folk jeg burde ringe til og penge jeg burde tjene. Kan vi tage en pause og bare leve? Nej. Der er ikke længere tid til det. Verden kører afsted og det er bare med at hoppe på det rigtige tog, ellers går du glip af "livets chance". Det går jo ikke. Man må ikke have erhverv som dagdrømmer, eller hjertelykkelig. Så bliver du set som en taber, som samfundets bund. Kan du ikke læse eller skrive, så drop uni, du skal nok finde på noget der ikke er så svært.. Hvad er det for et samfund. Hvad er det for en mentalitet. Jeg har de mest inspirerende venner, som laver musik, tegner, tager billeder og synger. Nogle af dem er uslebne diamanter, som ingen får lov til at nyde helt godt af, fordi samfundet ikke orker at tage sig af folk der ikke følger med flowet. Gid du kunne se hvad mine venner kan. De er fænomentale. De kan godt. Jeg ved at med lidt tillid, kærlighed og optimisme, er det dem der ændre verden. Hvis bare de selv vidste det.

Jeg må hellere skrive min opgave, ellers bliver jeg smidt ud af universitet.. slet ingen pres, by the way.