Jeg går og undrer mig. Jeg går lidt og leder efter noget, tror jeg. Det er derfor jeg er raskløst og hele tiden skal underholdes. Jeg kunne jo bare læse lektier eller gøre de ting jeg virkelig burde have ordnet - sker ikke. Det er kun overspringshandlinger.
Måske er det en kæreste, måske er det et job, måske er det en beslutning. Jeg ved det ikke. Men I dag har jeg virkelig følt det.. for jeg har været alene hele dagen.
Har du det også sådan? Skal vi så ikke slå plajlterne sammen finde en løsning? Fedt.
Og mens jeg venter på et svar, har jeg lavet super lækker mad og hører, stadigvæk, indisk musik.
Med efterår kommer der æbler, og med æbler kan man lave æblekage. Hvis man altså kan lide det. Jeg kan virkelig godt lide det, så jeg har lavet det.. med den her opskrift:
Det har været total inder i dag! (jeg håber så meget at I har lagt mærke til det!)
Min dag starter med at jeg skal ind på den indiske ambassade, hvor jeg skal hente min mors pas. Hun skal nemlig til Indien i 3 mdr til december.
Så mens det sker, så er Fie på arbejde og der er to indere der helt forvirrede kommer ind og spørger om de har coconut kaffe, så nej nej, de mente cocokaffe. Fint nok. Så gramser de på croissanterne, mens de spøger på deres meget indisk/engelske om der er svinefedt i dem.
Så er der en gruppe indere ved dronning louises bro!
Så inde i byen går vi ind i den indiske butik og køber øreringe og klistermærker!
og så sidder jeg og jammer til indisk musik her inden jeg skal sove, med mynte te og meget smilende kinder.
I dag har jeg kun hørt neil young. Er du første gangs lytter, så hør: Old man, Only Love Can Break Your Heart, Heart of Gold, Down By the River... og sidst men ikke mindst (min yndlings) Harvest Moon.
Jeg har fået en tur til Marocco med min mor, og jeg skal afsted på min fødselsdag, så jeg behøver ingen gaver i år, bare nogle glade venner og masser af sol i Marrakech!
Hvornår var det at vi blev voksne? Hvornår var det at vi skulle til at tænke på vores fremtid, ikke om nogle år og ikke om nogle dage, men hver dag og hele tiden. Jeg kan ikke huske hvornår det ændrede sig fra at være hverdags leg og lange nætter, til seriøse møder og masser af arbejde. Dengang havde vi penge, dengang var der ingen bekymringer. Ingen der kærestesorger, ingen penge problemer, ingen identitets kriser, ingen opgave afleveringer, ingen længervarige skænderier og slet ingen bekymringer. Miljø, penge, kærlighed, uddannelse, arbejde, selvværd. Alt dette skal vi have succes i. Og det undres hvorfor ungdommen er helt slidt ned?
Jeg drømmer nogen gange at jeg bare kan sidde og kigge op imod solen, uden at tænke på de tusind ting jeg burde læse, ting jeg burde gøre, folk jeg burde ringe til og penge jeg burde tjene. Kan vi tage en pause og bare leve? Nej. Der er ikke længere tid til det. Verden kører afsted og det er bare med at hoppe på det rigtige tog, ellers går du glip af "livets chance". Det går jo ikke. Man må ikke have erhverv som dagdrømmer, eller hjertelykkelig. Så bliver du set som en taber, som samfundets bund. Kan du ikke læse eller skrive, så drop uni, du skal nok finde på noget der ikke er så svært.. Hvad er det for et samfund. Hvad er det for en mentalitet. Jeg har de mest inspirerende venner, som laver musik, tegner, tager billeder og synger. Nogle af dem er uslebne diamanter, som ingen får lov til at nyde helt godt af, fordi samfundet ikke orker at tage sig af folk der ikke følger med flowet. Gid du kunne se hvad mine venner kan. De er fænomentale. De kan godt. Jeg ved at med lidt tillid, kærlighed og optimisme, er det dem der ændre verden. Hvis bare de selv vidste det.
Jeg må hellere skrive min opgave, ellers bliver jeg smidt ud af universitet.. slet ingen pres, by the way.
