I går aftes, havde jeg fornøjelsen af at spise fantastisk mad og grine en hel masse, sammen med nogle fra min gymnasieklasse. Det var en af de der aftenener, som bare var helt perfekte i længde, fylde og højden. Det var en af de aftener, hvor man har du lyst til at knuse og kysse sine venner så hårdt, fordi det virkelig bare havde været gennem hyggeligt... med det sagt, så er det jo i morgen, altså i dag.
Og jeg vågnede op ved denne sang med Leonard Cohen, som jeg aldrig har kunne lide. Men den her sang giver mig lyst til at høre den vil højt mig bare råbe, når hun synger: so long marianne..
Det er en lys morgen i det indre nørrebro, blå himmel og solstref, søde roomie og spændende dag på universitet.
Jeg skal i skole lige om lidt, så, nyd sangen, og jeg håber du får en ligeså god morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar