Jeg vil være så fræk at påstå at skyer er smukke i alle lande, at himlen er fantastisk i alle byer og at lys i det hele taget er smukt hvor end man tager hen. Det handler bare om at lukke det ind og se det. De her tre billeder er taget tre vidt forskellige steder i verden og alligevel, mener jeg, at de alle er smukke. Det første er fra mit vindue da jeg boede på Nørrebro, jeg kan næsten dufte dagen når jeg ser på billedet, en smuk og frisk forårsdag. Det næste billede er taget hen over Brooklyn Brigde i New York, på det mest fortryllende tidspunkt på dagen. Det tidspunkt hvor lyset er magisk og hele New York virker som en lille legetøjs by sat op mod en blodrød himmel. Det sidste er på Gunung Agung på Bali. Det er ved solopgang. Sjovt nok er billedet før en solnedgang og det sidste er midt på dagen.. de er alle sammen taget på højder, som jeg først lige er kommet i tanke om nu. Jeg er forelsket i lys, især når luften er frisk, kinderne røde og hjertet lykkeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar