tirsdag den 13. marts 2012

Powernaps


En powernap midt på dagen kan hjælpe på koncentrationen og humøret?

Sandt.
»Det er en fornuftig ting, fordi vi i dag sover i gennemsnit 1-1,5 mindre end dengang, vi ikke havde elektrisk lys. Det vil sige, at vi, siden Edison opfandt den elektrisk pære, har suspenderet den biologiske døgnrytme, vi har haft i formentlig mange hundrede tusinder af år«, fortæller Søren Berg og forklarer, at udtrykket blev opfundet af en psykolog for at få unge piloter til at synes, at det var knap så gammeldags at tage sig en lur under lange flyvninger.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvornår og hvor længe man sover.
»Det må ikke være for sent, for så æder man af nattesøvnen, og ikke for lang tid, for så bliver man fanget i søvnens garn og får svært ved at komme i gang igen. Men hvis man lægger sig en halv time - det vil sige med 5-10 minutter til at falde i søvn og 20 minutters søvn - tidligt på eftermiddagen - det vil sige ikke senere end klokken 15 - så kommer man ikke længere ned end søvnstadie 2, og udbyttet svarer til den samlede effekt af 1-2 timers nattesøvn«.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar