USA

Så sidder jeg her, midt i kapitalismens centrum og kigger ud over de sne belagte træer. Alting er så kæmpe stort her, biler, huse, veje, mad, tøj... som min moster sagde: in the states everything is supersized before you even get to ask for it. Maden gør dem kæmpe store, så de kræver stort tøj og for at være inde i bilerne, skal de også være store... det samme med døre og huse. Min fætter er besat af garage døren, af alle døre faktisk.. min onkel tror han er mental syg... det tror jeg ikke. Han er de sødeste barn jeg længe har set... det får mig egentlig til at få lyst til at få børn, hvis det kan være rigtigt at man kan få en unge som faktisk er sød og inderlig glad. Alle de mål jeg har sat mig når mere eller mindre dårligt. For hvad er meningen med det? Vil jeg føle mig bedre tilpas hvis jeg vidste at jeg havde gjort det? Vil mr. right få øjnene op for mig da? Sikkert ikke. På et tidspunkt må man vel indse at der kun er så meget man kan gøre. Jeg har et fantastisk liv. Jeg er en meget heldig pige. Hurra